Torsdagskoncert – her kan I spise inden torsdagskoncerterne i Odense

Spis her inden Torsdagskoncert

Alle torsdage i juli måned bliver der igen afholdt Torsdagskoncert i Kongens Have her i Odense. Skal I have noget at spise, inden I går til koncert, er både STALDEN og terrassen åben, og I er kun fem minutters gang fra Kongens Have.

På scenen til årets torsdagskoncerter vil der i år bl.a. være musikere, som hylder Kim Larsen og Woodstock-festivalen, som har 50-års jubilæum. Ud over de musikalske indslag har Torsdagskoncerterne også et tema, som sætter fokus på projektet ’Gør en forskel’. Så mød op, nyd musikken og den gode stemning og støt samtidig de gode formål.

Men først skal I have noget at spise, ikke?
Se vores menukort her.

Hvor skal vi spise inden torsdagskoncerterne?

På Oluf Bagers Gård står vi klar til at fylde jeres maver med lidt lækker mad og drikke, inden I begiver jer videre mod Kongens Have, hvor Torsdagskoncerterne foregår. I kan sidde på terrassen eller inde i STALDEN og varme op til aftenens koncert.

Her kan I se, hvad I kan høre de forskellige torsdage i juli – og der er som sædvanlig fri entré:

  • Torsdagskoncert – 4. juli:
    Hyldest til Kim Larsen med optrædener af Grassolin og Smukke Møller
  • Torsdagskoncert – 11. juli:
    Ruby Port, Rambuk, Woodstock Tribute feat. Dicte, Kira Skov, Mika Vandborg og Bjørn Fjæstad.
  • Torsdagskoncert – 18. juli:
    Odense Klassik, Back to Back og Patina
  • Torsdagskoncert – 25. juli:
    The Sandmen, Mawic og Papaya
    Læs evt. mere her.

Hvad skal vi spise inden aftenens koncert?

Menuen består af flere små retter, som I kan fylde bordet med og dele mellem jer, eller I kan nyde hver jeres favoritter. Røgede pil selv-rejer, cæsarsalat, gourmethotdog, mør bøf af ungkvæg og kuller er bare nogle af de skønne sager, I finder på menukortet.

I kan naturligvis også vælge Oluf Bagers Staldtip, som er vores populære delikatessebræt med et udvalg af skinke, pølse og andre delikatesser, som serveres med lækkert tilbehør, hjemmebagt brød og et glas husets vin.

Ekstra åbent, når der er torsdagskoncert

Officielt starter Torsdagskoncerternes musikprogram kl. 18, og vil I være med helt fra start, kan I stadig nå at spise her hos os på Oluf Bagers Gård. Vi åbner nemlig ekstra tidligt på disse fire tirsdage i juli.

Vil du spise tidligere end kl. 17, anbefaler vi, at du booker bord ved at ringe til os på 64 44 11 00. Vores bookingsystem tillader nemlig først bookinger fra kl. 17.

Vi glæder os til at byde jer velkommen, inden I skal til Torsdagskoncert.

Varme sommer hilsener 🤞🤞🤞
Team Oluf Bagers Gård

En stor havefest, når der er Torsdagskoncert i Kongens Have midt i Odense
Pressefoto: Lindehannfoto
Spis her inden Torsdagskoncert
Spis på terrassen eller i STALDEN, inden I går til Torsdagskoncert i Kongens Have, fem minutter fra restauranten
Delikatessebræt som indledning til en aften i byen - Restaurant Oluf Bagers Gård, Odense
Oluf Bagers Staldtip – perfekt indledning til jeres Torsdagskoncert
Lækre, lette retter inden Torsdagskoncert
Lækre, lette retter til deling – eller kun til dig, kun til dig