Hold firmafest i hyggelige lokaler midt i Odense

Firmafest i Odense – hyggelige lokaler og lækker mad
Leder I efter stemningsfulde lokaler centralt i Odense til jeres næste firmafest? Hos Restaurant Oluf Bagers Gård kan I forkæle jeres medarbejdere med lækker mad og god vin i hyggelige rammer med sjæl og historie.
Restauranten ligger i hjertet af Odense – kun en kort gåtur fra banegården og tæt på Odenses natteliv, hvor festen kan fortsætte til den lyse morgen.
Vi har to separate lokaler med en samlet kapacitet på op til 112 personer – skal alle sidde i det samme lokale, kan I maks. være 68 personer til firmafesten.
Herunder kan I se de forskellige muligheder, som vi tilbyder, i forhold til menu og drikkevarer med mere.
Send os en forespørgsel – eller ring til os på 64 44 11 00 – og lad os sammen finde ud af, hvordan jeres firmafest skal forløbe. Vi håber, vi må være med til at give medarbejderne en aften ud over det sædvanlige.

SPISESTUEN

Kapacitet: Op til 68 siddende personer
STALDEN

Kapacitet: Op til 44 siddende personer


Vilkår
Reservationsgebyr
Reservationsgebyr på 2.500 kr. betales senest 8 dage efter indgåelse af festaftalen. Først herefter er aftalen bindende. Beløbet tilbagebetales ikke i tilfælde af annullering, men vil blive modregnet i den endelige regning for firmafesten.
Varighed
Medmindre andet aftales på forhånd, kan firmafesten maksimalt vare 6 timer. Ved frokostselskaber fredag og lørdag skal festen slutte senest kl. 18.00 – også selv om det er mindre end 6 timer efter festens start.
Eneret på lokaler
- Ved booking af firmafest i STALDEN betales altid for min. 30 kuverter. På søn- og helligdage dog min. 40 kuverter.
- Ved booking af firmafest i Spisestuen betales altid for min. 45 kuverter.
Afbestilling/annullering
Ved afbestilling, annullering eller væsentlig reducering i antallet af gæster umiddelbart før den planlagte arrangementsdato vil følgende afbestillingsgebyr blive opkrævet i forhold til den forventede endelige pris:
- Mindre end 60 dage før: Gebyr svarende til 40 % af den forventede pris
- Mindre end 30 dage før: Gebyr svarende til 75 % af den forventede pris
- Senere end 30 dage før: Afmeldte/udeblevne deltagere faktureres til fuld pris
Afbestillingsgebyret bortfalder, i det tilfælde at den pågældende kapacitet sælges til anden side.