Kom til champagnebrunch på Oluf Bagers Gård i Odense
Søndag d. 5. juni kl. 9.30 – 14.00
Pris pr. person: 249 kr. (inkl. 1 glas champagne)
>> Bestil bord her (seneste ankomst kl. 12.30)
Bordbestilling er påkrævet
Brunchmenu
Alle retterne anrettes i små skåle og serveres samlet ved bordet sammen med friskbagte ølandshvedeboller, nogle skiver friskbagt rugbrød og smør.
Koldrøget laks fra Færøerne med rygeost, radise, rugbrødscrumble og brøndkarse
Avokado med mandler, chiliolie og friske urter
Hummus med ramsløgspesto og sprøde kikærter
Stegte aspargesbroccoli med misomayo og sesam
Røræg med ristede marksvampe og sprødstegt dansk bacon og timian
Chilipølse med hjemmelavet ketchup
Chiagrød med kokosflager, saltet karamel og havre
Cremeost med semidried tomater og basilikum
Den Hvide Dame fra Arla Unika med solbærkompot
Spandauer med creme
Hertil et dejligt glas 1. cru champagne, som du kan læse mere om herunder.
INFO OM ALLERGENER: I kan til hver en tid få oplysninger om allergener ved at henvende jer til personalet i restauranten.
Øvrige drikkevarer kan tilkøbes
- Kaffe / te / kakao: fra 45 kr.
- Æblemost / appelsinjuice: 35 kr.
Bordbestilling er påkrævet
Ingen champagnebrunch uden boblende champagne
Og det er ikke hvilken som helst champagne, som du kan nyde til din brunch. Vi skænker et godt glas 1. Cru Brut Reserve fra den lille champagneproducent Bénard-Pitois, som ligger i Mareuil-sur-Ay i Champagne, og hvis historie går tilbage til 1878.
Champagnen er lavet på 60 % pinot noir og 40 % chardonnay. Fordi de hvide druer er gæret på fad, mens de røde er vinificeret på ståltanke, har champagnen en fyldig smag med en fin syre og en lang afslutning.
Er et glas champagne ikke nok?
Så fylder vi naturligvis gerne op til specialpris: Et ekstra glas koster kun 95 kr., og hvis I vil dele en hel flaske ved bordet, koster den kun 550 kr.
Ønsker du ikke champagne?
Hvis du ikke drikker champagne eller ikke ønsker alkohol til din brunch, har vi nogle andre lækre bobler til dig. Det er en mousserende, frisk druesaft fra tyske Rainer Sauer. Et skønt alternativ til champagne.

Bordbestilling er påkrævet
Spørgsmål og svar om vores champagnebrunch
Finder du ikke svar på dit spørgsmål herunder, er du naturligvis velkommen til at kontakte os.
Hvornår begynder champagnebrunchen?
Vi har premiere på vores champagnebrunch her i Odense lørdag d. 12. marts 2022 kl. 9.30 – 14.00
Hvor sent kan man komme til champagnebrunch?
Du kan senest sætte dig til bords kl. 12.30 – og kl. 14 lukker vi restauranten for champagnebrunch, så vi kan gøre klar til aftenservering.
Hvor længe kører I champagnebrunch?
I første omgang kører vi med champagnebrunch hver lørdag i perioden fra og med d. 12. marts til og med d. 30. april 2022.
Hvor i Odense serveres champagnebrunchen?
Restaurant Oluf Bagers Gård ligger i Nørregade 29, 5000 Odense. Og det er her, vi serverer champagnebrunch i marts og april.
Serverer I ægte champagne?
Ja, det kan du regne med. Til vores champagnebrunch får du et glas 1. Cru Brut Reserve fra den lille champagneproducent Bénard-Pitois. Du kan læse mere om champagnen lidt længere oppe på siden.
Kan man få andet at drikke end champagne?
Hvis man ikke drikker champagne, eller fx ikke ønsker at drikke alkohol, skænker vi gerne et glas mousserende druesaft i stedet for.
Derudover kan du naturligvis købe en kop kaffe/te eller juice m.m. til din champagnebrunch.
Betaler børn under 10 år fuld pris?
Nej, børn under 10 år kan spise vores brunch til 150 kr. Prisen inkluderer et glas juice/mælk.
Hvor bestiller jeg bord til champagnebrunch i Odense?
Du kan bestille bord til vores champagnebrunch online via dette link – eller du kan kontakte os direkte her.