Fester og selskaber midt i Odense
Hold festen på Oluf Bagers Gård
Er du på udkig efter et festlokale centralt i Odense, så har vi måske det, du har brug for. Vi hjælper gerne med rammerne om din næste fest, hvad enten det er bryllup, barnedåb, konfirmation, en rund fødselsdag, julefrokost, firmafest eller noget helt syvende. Uanset om du planlægger en intim middag eller en større fest, skræddersyr vi et arrangement, der passer til dine behov og ønsker.
Vi kan hjælpe med både blomster, idéer til opdækning, pynt og selvfølgelig mad og vine. Vi har en sæsonskiftende menu, som kan tilpasses efter dine ønsker.
Ring til os på 64 44 11 00 – og lad os sammen finde ud af, hvordan din fest skal forløbe. Vi håber, at vi må være med til at gøre din næste fest til et minde for livet.
Vores lokaler
SPISESTUEN
Spisestuen er med sine fine historiske detaljer et perfekt sted at holde selskab, hvad enten det skal være festligt eller formelt. Lokalet vender ud mod Nørregade og har plads til 68 siddende personer.
Møblementet er moderne med enkelte historiske elementer. De rå mure og store vinduer giver masser af stemning til rummet. Er der behov for at trække lidt frisk luft i løbet af arrangementet, er det muligt i vores hyggelige gårdmiljø.
STALDEN
STALDEN på Oluf Bagers Gård er den lidt mere rå og rustikke del af vores restaurant. Det gamle stengulv og de flotte bjælker skaber en hyggelig atmosfære i lokalet, der kan rumme op til 44 siddende personer.
Den renoverede stald ligger i det gule pakhus, som vender mod Oluf Bagers Plads, og i sommermånederne er terrassen møbleret, så selskabet også kan trække ud i det fri, hvis vejret tillader det. STALDEN er ideel til et uformelt arrangement midt i Odense.
Også mad ud af huset
Vi leverer også gerne mad ud af huset til større og mindre selskaber – fx vores nemme og lækre nytårsmenu.
Send forespørgsel på fest
Vilkår for fester og selskaber
Reservationsgebyr
Reservationsgebyr på 2.500 kr. betales senest 8 dage efter indgåelse af festaftalen. Først herefter er aftalen bindende. Beløbet tilbagebetales ikke i tilfælde af annullering, men vil blive modregnet i den endelige regning for arrangementet.
Varighed
Medmindre andet aftales på forhånd, kan arrangementet maksimalt vare 6 timer. Der kan blive opkrævet et gebyr ved forlængelse af festen.
Ved frokostselskaber fredag og lørdag skal festen slutte senest kl. 18.00 – også selv om det er mindre end 6 timer efter festens start.
Eneret på lokaler
- Ved booking af selskab i STALDEN betales altid for min. 30 kuverter. På søn- og helligdage dog min. 40 kuverter.
- Ved booking af selskab i Spisestuen betales altid for min. 45 kuverter.
Børn
Børn under 5 år spiser gratis.
Afbestilling/annullering
Ved afbestilling, annullering eller væsentlig reducering i antallet af gæster umiddelbart før den planlagte arrangementsdato vil følgende afbestillingsgebyr blive opkrævet i forhold til den forventede endelige pris:
- Mindre end 60 dage før: Gebyr svarende til 40 % af den forventede pris
- Mindre end 30 dage før: Gebyr svarende til 75 % af den forventede pris
- Senere end 30 dage før: Afmeldte/udeblevne deltagere faktureres til fuld pris
Afbestillingsgebyret bortfalder, i det tilfælde at den pågældende kapacitet sælges til anden side.





















