Velkommen

Ude fra Nørregade ser nr. 29 med sine røde mursten ikke ud af noget særligt, men træder du ind gennem den gamle port, hvor overbjælken bærer et våbenskjold med initialerne OB, træder du et skridt tilbage i tiden. Her danner det okkergule bindingsværk rammen om den stenbelagte gårdsplads, hvor Odenses borgere har haft deres gang gennem århundrede.

Stedet har gennem sin levetid fungeret som både købmandsgård, avisredaktion og bolig for borgerskabet. Overalt i huset fornemmes fortiden i både stemning, skæve gulve og det gamle hejseværk på loftet, som tidligere blev brugt til at hejse varer på loftet. I dag bæres råvarerne i køkkenet, hvor de omdannes til fantastiske retter med udgangspunkt i dansk madkultur og serveres med smil og varme i restauranten eller som mad-ud-af-huset service.

Vi håber, at du har lyst til at opleve restauranten, hvor fortiden møder nutiden.

Velkommen indenfor hos Restaurant Oluf Bagers Gård!


Nyheder

Har du set vores nye aftenkort, som er fyldt med spændende, lækre retter? Prøv f.eks. vores flamberede peberbøf af oksemørbrad med salat og røsti til kun 100,-. Tilbuddet gælder kun de første 4 mdr. af 2015.