Hold nytårsaften på restaurant Oluf Bagers Gård i Odense (2024)

Nytårsaften hos restaurant Oluf Bagers Gård i Odense – 2024

Velkommen til en hyggelig nytårsaften her i restauranten. Vi sørger for det hele, så du skal blot trække i det festlige tøj og finde ind til Nørregade 29 i Odense C.

· Snacks · Champagne · 5-retters middag · Vinmenu · Kaffe/te og avec · Drink m.m.
2.500 kr. pr. person (ekskl. billetgebyr)

(Vi tilbyder også en 5-retters nytårsmenu som takeaway)

Hold jeres nytårsaften her

Samlet pris pr. person (ekskl. billetgebyr): 2.500 kr.

Inklusive: Snacks, champagne, 5-retters menu, vinmenu, kaffe/te, avec m.m.

OBS: Begrænset antal pladser

AFTENENS PROGRAM

Tiderne er cirka-tider

Velkommen og nytårstalen

Snacks og champagne til Kongens nytårstale

Vi indleder selvfølgelig aftenen med Kong Frederiks allerførste nytårstale. Det gør vi med et godt glas champagne i hånden og lækre, hjemmelavede snacks.

  • Blinis med dansk caviar fra Lyksvad
  • Puffede kyllingechips
  • Små krustader med røget laks
  • Hertil Champagne 1. Cru Brut Reserve, Benard-Pitois (magnum)

Og så til bords …

Til bords

5-retters middag med vinmenu

Tag glasset med til bords i Spisestuen, der er pyntet op til årets sidste fest. Vi skænker efter af den gode champagne til de lækre amuse bouche, som står klar til jer. Så er appetitten vakt til den 5-retters menu! Og det er jo nytår, så vi har naturligvis gjort lidt ekstra ud af menuen og de tilhørende vine.

Amuse bouche

  • Sprød kugle af gris med aioli og rødløg
  • Petit tærte med tuntatar og løjrom
  • Gougères med Gammel Knas
  • Hertil skænker vi mere af den gode champagne

Menu og vine

  • Cremet hummerbisque med grillet hummer, fennikel, æbler og urter
    2021 Chablis, Vaulorent, Louis Michel
  • Rørt oksetatar på smørristet brioche, kantarelcreme, syltede bøgehatte og syrlig salat
    2021 Barbaresco Rabaja-Bas, Luisin
  • Rosastegt oksemørbrad med selleripuré lavet på brunet smør – hertil pommes Anna, vintertrøffel og trøffelsauce
    2018 Château la Croix, Pomerol
  • 2 gode oste fra Bichel Vine med solbærkompot, hjemmesyltede grønne oliven og smørristet rugbrød
    2019 Pinot Gris Reserve, Boxler
  • Kraftig chokoladekage med rørt vaniljeis, mandelknas med guld samt tuile
    2007 Vintage Port, Infantado

Årets sidste kop kaffe og en drink …

5-retters nytårsmenu i Odense - oksemørbrad

Efter middagen

Kaffe/te, avec og en drink

Vi runder middagen af med en kop kaffe/te og en valgfri avec. Der kommer lidt hjemmelavede salte snacks på bordet, og vi serverer en festlig drink. Herefter er baren åben, hvis I ønsker flere drinks.

  • Kaffe/te og en avec
  • Kartoffelchips med sour cream
  • Saltede og soya-mandler
  • En drink ved bordet
  • Baren er åben for køb af yderligere drikkevarer

Tak for i aften og for i år …

Godt nytår!

Champagne to go?

Kl. 23.45 siger vi tak for i aften – og for i år.

På Rådhuspladsen en kort gåtur fra restauranten begynder nedtællingen til midnat. Her kan I se fyrværkeriet lyse himlen over Odense op, når klokken slår 2025.

Inden I forlader restauranten, kan I købe champagne og engangsglas med fra vores champagnebar, så I har noget at skåle det nye år ind med. I kan købe hele flasker eller glasvis.

Og så kan I glæde jer over, at 2025 starter med hverken oprydning eller opvask efter nytårsfesten. Det klarer vi selvfølgelig. Så slap I bare af!

Har I nogen spørgsmål?

Hold jeres nytårsaften her

Samlet pris pr. person (ekskl. billetgebyr): 2.500 kr.

Inklusive: Snacks, champagne, 5-retters menu, vinmenu, kaffe/te, avec m.m.

OBS: Begrænset antal pladser

Spørgsmål og svar om nytårsaften hos Oluf Bagers Gård

Hvornår kan jeg booke bord til nytårsaften i restauranten?

Vi har allerede åbnet for bordbestilling til nytårsaften hos restaurant Oluf Bagers Gård i Odense.

Der er et begrænset antal pladser til denne helt særlige aften, så vent ikke for længe med at booke.

Bestillingen foregår som billetsalg via Dinnerbooking, der opkræver et gebyr per booking.

Er prisen inklusive alt?

Prisen for nytårsaften hos restaurant Oluf Bagers Gård i Odense er 2.500 kr. Hertil kommer et gebyr, som vores bookingpartner Dinnerbooking opkræver for billetsalget.

De 2.500 kr. inkluderer:

  • Snacks og champagne til velkomst/nytårstale
  • Amuse bouche og champagne ved bordet
  • 5-retters menu og vinmenu (inkl. alkoholfrie alternativer samt øl og vand)
  • Kaffe/te og en avec
  • Salte snacks og en drink fra baren
  • Øl, vand og vin skænkes hele aftenen (gælder ikke champagne)

Arrangementet slutter, når restauranten lukker kl. 23.45.

Hvornår slutter arrangementet?

Nytårsaften hos restaurant Oluf Bagers Gård i Odense slutter kl. 23.45.

Gæster, der ønsker at komme ud og se fyrværkeri eller selv skyde af, kan gå den korte tur hen til Rådhuspladsen i Odense, hvor der tælles ned til årsskiftet.

Det vil være muligt at købe champagne to go og engangsglas med fra restauranten. Som hel flaske eller glasvis, alt efter hvor stor tørsten er på dette tidspunkt.

Det vil ikke være muligt at komme tilbage til restauranten, efter midnat.

Kan jeg booke bord til 1 person nytårsaften?

Du er meget velkommen til at booke bord til 1 person til nytårsaften. Vi forbeholder os imidlertid retten til at samle flere 1-personersbookinger ved et fællesbord, hvor nytårshyggen kan brede sig.

Kan menuen til nytårsaften tilpasses?

Kontakt os gerne, inden du køber billet til nytårsaften i restauranten, hvis du har allergier og lignende. Så vil vi bekræfte, om tilpasningen af menuen er mulig.

Vi kan desværre ikke tilbyde en vegetarisk eller vegansk menu denne aften.

Ring til restauranten på telefon 64 44 11 00
Eller send os en mail på info@olufbagersgaard.dk

Er der en vegetarmenu til nytårsaften?

Nej, vi kan desværre ikke tilbyde en vegetarisk eller vegansk menu denne aften.

Er der vin ad libitum?

Det er nytårsaften, så der skal naturligvis ikke mangle noget.

Vinene til maden skænkes hele aftenen (det gælder ikke champagnen). Det er ligeledes muligt at få et alkoholfrit alternativ samt øl og sodavand.

Kan jeg få en kold øl?

Ja, både øl, sodavand og vin (ikke champagne) skænkes hele aftenen.

Kan jeg få alkoholfri vin?

Ja, vi har alkoholfrie alternativer klar til de, som ønsker det.

Hvor sent kan jeg ændre min booking til nytårsaften?

Efter d. 20. december er din tilmelding bindende, idet vores planlægning på det tidspunkt er så fremskreden, at vagtplanen er lagt, og varerne bestilt hos vores leverandører.

Frem til vi melder udsolgt til nytårsaften i restauranten, kan du føje flere pladser til din booking. Herefter vil det ikke længere være muligt, idet alle pladserne er solgt, og vi har desværre ikke mulighed for at tilføje flere borde.

Hele arrangementet afvikles ikke for færre end 20 gæster. I tilfælde af aflysning, får du naturligvis refunderet billettens pris.

Kan jeg få denne nytårsmenu som takeaway?

Nej, menuen på denne side er forbeholdt de gæster, der kommer til nytårsaften hos restaurant Oluf Bagers Gård.

Vi tilbyder dog en anden lækker 5-retters menu som takeaway til afhentning her i Odense nytårsaftensdag mellem kl. 9.30 og 14.30.

Se vores nytårs-takeaway her.

Godt nytår fra alle os på Oluf Bagers Gård